Hjem

Skabt af hænder, hjerte og idéer

Støt foreningen Grønlandske Børn

Ved køb af denne armring støtter du foreningen Grønlandske Børn.

Isbjørnen og sælen symboliserer balancen mellem styrke og sårbarhed, mellem beskytter og livsgrundlag – og den tætte forbindelse til naturen i Arktis.
Isbjørnen repræsenterer kraft, mod og omsorg, mens sælen står for ro, intuition og overlevelse.
Sammen fortæller de en historie om respekt, sammenhæng og livets kredsløb.

Stærke værdier i den grønlandske folkesjæl. Men i en urolig verden kan der opstå utryghed og et endnu større behov for omsorg og støtte.

Grønlandske Børn yder en stærk og vigtig indsats for børn og unge i Grønland og Danmark.

Jeg har selv en baggrund som familiekonsulent og bisidder og selvom jeg nu har skiftet branche og fokuserer på mit håndværk, så ønsker jeg at bidrage til den målgruppe som fortsat ligger mit hjerte nær.

Med dette smykke har jeg ønsket at skabe noget, der både er smukt at bære og et meningsfuldt statement.

Dit køb bliver en direkte støtte til Grønlandske børn, unge og familier.